Vi er jeres dedikerede partnere på cloud-rejsen.

Hos inciro tror vi på kraften i et samlet team. Vi bygger langvarige relationer og tager ejerskab for jeres Microsoft Cloud-vision, så I får en partner, der er med jer hele vejen.

Fra selvstændige konsulenter til ét samlet hold

inciro blev stiftet af to erfarne cloud-konsulenter med en fælles drøm: At bygge noget større sammen. Gennem vores mange år i branchen oplevede vi, at virksomheder ofte har brug for mere end blot hjælp til en enkeltstående opgave; de har brug for kvalificeret, helhedsorienteret sparring på tværs af hele deres cloud-rejse.

Derfor valgte vi at samle vores kræfter i et fælles konsulenthus, hvor alle er fastansatte. Det giver os friheden til at arbejde som ét dedikeret team, der tager fælles ansvar for vores kunders succes på den lange bane. Vi tror på gensidigt engagement og langvarige partnerskaber.

#UnitedToInspire

Vores Mission og DNA

IT-landskabet bevæger sig med 120 km/t. Hvis danske virksomheder ikke skal blive tabt i kapløbet, er der brug for viden, der er til at forstå. Som Microsoft MVP'er kommer vi fra et community, hvor man deler alt, hvad man kan, for at hjælpe andre.

Vores kerneværdi er at skabe ægte værdi. Vi deler vores specialviden frit med jer og jeres medarbejdere. Teknologien er for kompleks til, at nogen skal sidde tungt og isoleret på viden.

Mød teamet bag inciro

Mennesker, ikke ressourcer. Fælles for os alle er en dyb teknisk ekspertise inden for Microsoft Azure og Microsoft 365 Modern Work, samt en stærk tro på "automatisering über alles" – og vi sætter en ære i altid at formidle den viden i øjenhøjde.

Portræt af Michael Mardahl

Michael Mardahl

Stifter & Senior Cloud Architect

Mr. Cloud Native. Michael har arbejdet med cloud-teknologier længe før, det blev et smart buzzword i branchen. Med sin dybe tekniske passion bygger han fundamentet og infrastrukturen, der gør virksomheder i stand til at udnytte skyens fulde potentiale.

Portræt af Morten Pedholt

Morten Pedholt

Stifter & Senior Cloud Architect

Mr. Windows 365. Morten er bogstavelig talt manden, der har skrevet bogen om Windows 365. Spørg ham om hvad som helst inden for moderne arbejdspladser, endpoints og sikkerhed – han elsker at nørde detaljerne for at skabe løsninger, der bare fungerer ude hos brugerne.

Portræt af Lasse Fletcher

Lasse Fletcher

Cloud Consultant

Mr. Governance. Giv Lasse et uoverskueligt rod, og han rydder det op. Lasse er mester i struktur, logiske navnestandarder og i at skabe en ensretning, der giver overblik. Som en central del af teamet driver han projekterne fremad, altid med solid faglig rygdækning fra partnerne.

Klar til næste skridt?

Skal vi tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan inspirere jeres næste skridt i skyen?

Kontakt os